You are currently browsing the monthly archive for juli 2008.

Kunsten at cruise. Med lyd. Om det blot er en kort tur på en regnvejrsdag eller længere søndagsture, så kræver oplevelsen underlægningsmusik. Alt fra rå surf til blid jazz virker. Cruise-musik i vognen er direkte forbundet med forbedret livskvalitet.

Kein musik:
Det var derfor lidt af en bet, at jeg overtog Rekorden med et defekt autostereo. Selve konsollen var ellers svært retro-cool: en München 7171 radio og kassettebåndsafspiller. Jeg havde gladeligt gået gennem besværet med at opstøve det nødvendige maskinel og producere en stak cruise-enabled mixtapes. Blot for gøre 70′er-oplevelsen komplet. Men tysk kram eller ej; afspilleren var zehr kaput.

Den 12. juni bestilte jeg derfor mit nye autostereo på Pixmania. En måned efter – en måned! – ankom det med posten (damn you, Pixmania).

Hvor er mit Apple-bilstereo?
Her skal indskydes, at designrevolutionen indenfor almindelig consumer elektronik, som fulgte i kølvandet på iPod og resten af Apples produktlinie, tilsyneladende er gået hen over hovedet på autostereo-branchen. 98% af alle autostereoer er svøbt i et smagløst farveorgie af bling-bling design. En ren, minimalistisk brugerflade med cool attitude skal man lede længe efter.

Valget faldt på et Pioneer DEH-500U, da det opfyldte to krav: 1) enkelt design, der ikke overdøver Rekordens interiør og 2) USB-indgang til miniharddisk, så man er uafhængig af bøvlet med CD’ere.

Pioneer DEH-5000UB

Pioneer DEH-5000UB

Med hjælp fra en fingerfærdig og elektronik-begavet ven blev det installeret og spiller nu som en drøm. Life just got a little better.

Pioneer DEH-500U installeret

Pioneer DEH-500U installeret i Rekorden.

…så er næste skridt blot at få udskiftet de gamle, gennemmørnede højtalere.

Den 6. maj 2008 står jeg på en villavej i Rønnede, i hjertet af den sjællandske provins. Foran mig er parkeret et funklende orange eksemplar af en årgang 1977 Opel Rekord D 2000 Coupé Sprint. Dens ejer, assurandør Knud Helge, en cool ældre herre, står ved siden af og vifter med bilnøglerne. Snart er vognen min…

Knud Helge og slæden

Knud Helge og slæden

Mit køb af denne bil har aldrig været tænkt som andet end en hobby. En indgangsbillet til en forunderlig verden af klassiske biler, hobbyreparationer og cruise-ture ud i det blå.

Denne weblog er først og fremmest en logbog for Rekorden (dokumentation af dens historie i min varetægt).

- – -

Opel Rekordens historie før jeg overtog den:

- Malet og lakeret i 1999 med original farve og fartstribe-ornamentik.

- Venstre dørrude og hele højre sidedør skiftet pga. hærværk/indbrud.

- Motor udskiftet ved ca. 200.000 km. Nuværende motor kørt ca. 100.000 km pr. nov. 2007.

Indtil videre i min varetægt:

- jeg har skiftet en defekt kondensator, samt monteret nye platiner.