Første lektie

Jeg har lært min første lektie som ‘klassisk bil’-hobbyist. Den lyder omtrent sådan:

Pil ikke ved noget, med mindre du ved hvad du gør.

Værd ydmyg. I dag viste det sig at jeg havde været lidt for pilfingret.

Det startede for nogle uger siden, hvor Rekorden havde svært ved holde sig i live i tomgang. Hver gang jeg koblede ud ved nedbremsning, mod fx et kryds, gik motoren ud.

Rekorden er udstyret med automatchoker, som udløses ved at træde speederen i bund inden tænding. Vognen kan imidlertid sjældent starte uden at få lidt saft, derfor kommer man nemt til at aktivere chokeren, hvis man er ukoncentreret. Og så må man altså køre rundt på fed blanding indtil motoren er driftsvarm.

Jeg tolkede derfor motorsvigtene som et samspilsproblem mellem sommerens varme og chokerens fede blanding (uden for øvrigt at have nogen baggrundsviden om dette). Anledt af min nyvundne selvtillid som hobbymekaniker fra succeshistorien med egen installation af kondensator og platiner, tænkte jeg: “Dén fikser jeg!”. Jeg glemte at være ydmyg.

Zen og kunsten at justere tomgang.
Jeg kastede mig over at skrue lidt op for tomgangen. Umiddelbart ingen grund til panik. Men jeg var ikke tilfreds. Jeg mente at kunne forfine og perfektionere tomgangen endnu mere. Og så gik det galt.

Der sidder en skrue ved siden af tomgangsskruen. Det er skruen til at justere benzin/luft-blandingen. Dén gik jeg i lag med. Blandingen blev en del federe og motoren sprang lystigt op i omdrejninger. Så lidt mere justering på tomgangsskruen. Og lidt mere på blandingsskruen. Frem og tilbage, og et par justeringer til. Tilsidst var jeg tilfreds. Motoren spandt (forekom det mig), og jeg brystede mig af endnu en hobbymekanisk bedrift.

I ugerne efter begyndte jeg imidlertid stille og roligt at lægge mærke til flere og flere unoder ved Rekordens opførsel: Eftertænding, et ualmindeligt stort benzinforbrug, larmende høj tomgang og en mere doven acceleration.

I dag kørte jeg slæden til min mekaniker som tjekkede karburatorindstillingerne og målte udstødningens CO2-koncentration. “Den er jo på nippet til at drukne” var hans konklusion. Han rettede op på mine fiksfakserier, og nu opfører Rekorden sig igen som en flyder med spark i.

Man lærer noget nyt hver dag…

It’s in the name

Den fulde betegnelse for min vogn er:

Opel Rekord D 2000 Coupé Sprint

Dette er naturligvis en kode hvori hver del fortæller noget om bilens art. Så hvad ligger der i navnet? Lad os decifrere ved at kigge på delene, en ad gangen:

Opel Rekord D 2000 Coupé Sprint:
Opel startede i Tyskland og begyndte at producere biler fra 1899. I 1929 blev virksomheden opkøbt af GM (General Motors) og er i dag GM’s hovedbrand på det europæiske marked. Adskillige Opel-designs er gennem tiden blevet solgt via GM’s andre brands: Vauxhall i Storbritanien, Holden i Australien, Saturn eller Pontiac in USA, og Chevrolet i Latinamerika.

Virksomheden er mest kendt for at levere et bredt sortiment af familiemodeller bestående af billige; sporty; og mere eksklusive typer. Opel er således først og fremmest en erfaren producent af husholdningsvogne rettet mod det europæiske marked.
I den lidt mere bizarre ende eksperimenterede Opel med fremdriftsmetoder i 1928 og skabte Opel-RAK-1, verdens første raketdrevne bil.

Opel Rekord D 2000 Coupé Sprint:
Rekord-serien var en stor mellemklasse-bil for de lidt bedre stillede.

Opel Rekord A

Rekord-navnet blev første gang brugt i forbindelse med Opel Olympia Rekord (1953-57). Med lanceringen af ‘Rekord P I’ i 1957 opstod Rekord som en selvstændig model-serie. Efter P I kom P II, og derefter Rekord A, B, C, D og E.

Rekord C sedan

C-generationen er med et salg på knap 1,3 millioner eksemplarer den mest succesrige Rekord. God rummelighed, høj driftsikkerhed og et design med tidstypiske ‘colaflaske-kurver’ hjalp til at gøre Rekord C til en klar publikumssucces.

E-generationen blev den sidste. Den blev produceret indtil 1986 og siden er Rekord-serien ikke videreført.

Opel Rekord D 2000 Coupé Sprint:
D-generationen løb fra 1972 – 1977. Da den blev lanceret var den en moderne konstruktion i et moderne ‘behersket’ design; med nyheder som overliggende knastaksel, ‘tri-stabil’ undervogn samt et højt (for den tid) komfort- og sikkerhedsniveau. Der blev fremstillet omkring 1,1 million eksemplarer.

Opel Rekord D 2000 Coupé Sprint:
D-generationen bød på på 5 motortyper – 4 benzindrevne: 17, 19, 19 SH og 20 S; og én dieseldreven: 21 D.
Modeller med et 2000-skilt signalerer at der ligger en 20 S-motor under hjelmen. Med en slagvolumen på 1979 ccm leverer møllen 100 HK, en topfart på 175 km/t og en benzinøkonomi på omtrent 10 km/l. Med andre ord: en tørstig flyder:)

Opel Rekord D 2000 Coupé Sprint:
Rekord D kunne fås som 2- og 4-dørs sedan, 3- og 5-dørs caravan (st.car) og 2-dørs coupé. Coupéen er en sporty variant af sedan-formen og udmærker sig ved rammeløse dørruder (dvs. manglende B-søje) og fladt skrånende bagrude (såkaldt fastback-design).

Bemærk: Eftersom interiøret i Rekord D Coupé ikke er ‘tæt koblet’ (dvs. bagsæde placeret længere frem end i en standard sedan – et såkaldt 2+2 layout), er modellen teknisk set ikke en coupé, men en 2-dørs sedan.

Opel Rekord D 2000 Coupé Sprint:
Rekord D har eksisteret i 7 forskellige model-varianter. Først var der den grundlæggende version, samt luksus-versionen L og Sprint med sportsudstyr. Fra 1975 overtog Berlina-versionen fra L med endnu mere vægt på komfort og udstyr (Berlina Millionaire kom som en særlig variant for at fejre 1 million producerede Rekord D-modeller). De resterende specielle versioner var Maharajah, Hit og Sport.

Det er mig lidt uklart hvad Sprint-betegnelsen helt præcist dækker over. Men udover sportsrat og omdrejningstæller byder varianten i hvert fald på et mere sporty udseende (dvs. rent ornamentale forskelle), fx sorte fartstriber fra snude til bagende.

Rekord II = Rekord D